Du kender situationen. Straks efter du har forladt din lejlighed, brænder det i din lomme. Du rager febrilsk din taske igennem, banker på dine bukser og din inderlomme. Det kunne jo være, du havde lagt dem et andet sted end normalt. Det kunne jo være, de havde forputtet sig i et hidtil uset rum i din taske. Men ak, du må sande, at det er sket igen: Nøglerne ligger i lejligheden – du har smækket dig ude.

I en sådan situation er der kun ét at gøre: Gribe knoglen og ringe til låsesmeden.
Minutter efter står du bøjet over døren og stirrer ind i låsen. Låsesmeden prøver først med den såkaldte ”bankenøgle”. Dette specialværktøj, er en nøgle, der har jævne tænder. Han banker nøglen ind i låsen, og det slag, han påfører nøglen, bevirker at låsens splitter forhåbentlig springer op.

Men din lås er desværre et sted mellem grøn og blå på Skafor-skalaen. Denne skala bruges af sikkerhedsfolk til at klassificere, hvor sikker en lås er. Gul – grøn – blå – rød, fungerer som et barometer i låsesmedens hjerne, og han vurderer iskoldt, at låsepistolen må tages i brug.

Op fra tasken haler låsesmeden denne pistol, der ligner en blanding mellem en tysk Luger og en hæftemaskine. Pistolen skyder små stifter af forskellig tykkelse ind i låsen, der med lidt fingerfærdighed og dirken tilpasser sig låsens egne splitter. Pistolen har været udsat for mediehetz og dårlig omtale, idet den frit kan erhverves online af lægmand og bruges til mere lyssky formål. Men den er et effektivt værktøj i hånden på en fagmand. Frem for at ødelægge døren, agerer dens splitter stedfortræder for dine glemte nøgler.

Låsesmeden betjener værktøjet med stor autoritet og snilde, og som betjente han et maskingevær, skyder han lynhurtigt en salve af sted, og den genstridige lås overgiver sig til sidst. Voila! Døren går op, og du bryder ud i et smil.

Tak for låsesmede!